Praktik inden for Kvalitet

Published: 29 September 2020 Location: Headquarters, Sonderborg, Denmark

Praktik inden for Kvalitet

Vi søger studerende til praktik inden for kvalitet, som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af et dynamisk team. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre projekter.

Projekter inden for kvalitet kan fx være, at du er med til at sikre forbedringstiltag hos leverandører, herunder vedligeholde handlings- og aktivitetsplaner i forhold til leverandørkvalitet eller hjælpe med at optimere vores kvalitetsprocesser fx i produktionen. Derudover er en naturlig del af dagligdagen også at forstå organisationens behov og overføre dem til løsninger inden for dit område. 

Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

  • Udføre mekanisk træktest af folier med henblik på, at bestemme deres klæbeevne som funktion af foliernes tid på lager. Analysere og præsentere resultaterne fra disse test.
  • Opdatere og omskrive vores leverandørgodkendelses-flow, så dette er tilrettet vores nye PLM-system. Sørge for global implementeringen af dette opdaterede flow
  • Koordinator på indsamling af REACH og RoHS dokumentation hos leverandører. Analysere interne styklister i forhold til REACH og RoHS status på disse produkter.

Du:

  • er i gang med en relevant ingeniør- eller business universitetsuddannelse fx Global Business, Innovation and Business, Interaction Design, cand.merc. eller lignende
  • er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre
  • er fleksibel og har gå-på-mod
  • bliver motiveret af faglige udfordringer
  • taler og forstår dansk på grundlæggende niveau

Hvorfor LINAK?

  • Løn under praktikperioden
  • Betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
  • Ansvar for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
  • Sociale arrangementer med de 15-20 andre praktikanter. Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
  • Evt. mulighed for et samarbejde om dit afgangsprojekt efterfølgende
  • Faglig sparring og udvikling med den praktikansvarlige

Din ansøgning:

  • skal udtrykke det du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
  • skal indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
  • skal indeholde din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
  • skal indeholde dit foreløbige karakterudskrift

Ansøgningsfrist til forårssemesteret 2021: 6. december 2020. Ansøgninger behandles løbende og i nogle tilfælde indkaldes også til samtaler før ansøgningsfristen. 

Start: februar 2021

LINAK = god arbejdsplads × faglige udfordringer2
Vi er markedsledende, sætter kunden i første række og udfordrer status quo. Dette giver os mange spændende faglige udfordringer, og vi overvejer altid, hvordan vi kan gøre vores arbejde mere effektivt og innovativt. Samtidig prioriterer vi en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, og hvor samarbejde og fleksibilitet er i højsædet.   

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Catharina Heegaard Langer på 73151635.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg

Contact LINAK HR

Please do not hesitate to contact LINAK HR, if you have questions about vacancies, hourly paid employment, an internship, or a thesis project.

Subscribe to LINAK news

Stay informed about how actuator technology follows the megatrends of today and meets the global challenges of tomorrow.