Mød vores medarbejdere

Drømmer du om at bidrage til at forbedre menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø? Så skal du blive en del af LINAK familien!

LINAK A/S - Meet our employees

Nedenfor kan du få en indsigt i, hvordan det er at være ansat hos LINAK, og hvilke faglige udfordringer nogle af vores nuværende medarbejdere møder i løbet af en arbejdsdag.

Vi leder løbende efter dedikerede mennesker, som kan se sig selv i det værdisæt, som vi står for og som ønsker at gøre en forskel for mennesker i hele verden. Vi betragter vores medarbejdere som værende et meget værdifuldt aktiv for LINAK, og har en uformel kultur, hvor vi løfter i flok.

Du kan se alle vores ledige stillinger på vores karriereside.

 

Fra Graduate til Project Engineer
Kasper er uddannet maskiningeniør fra Aarhus Universitet, kommer oprindeligt fra Horsens og bor i dag i Haderslev. I 2018 blev han ansat hos LINAK i vores Graduate Program inden for Operations. Efter lidt over ét år bød der sig en mulighed som projektingeniør inden for digital produktion, hvor han i dag arbejder med mulige produktionsteknologier til fremtiden, samt hvordan LINAK kan optimere den måde, hvorpå varer til produktionen håndteres.

Fra praktikant til fastansættelse
Jonas er født og opvokset i Horsens og blev i 2016 ansat som praktikant i kvalitetsafdelingen hos LINAK. Da Jonas færdiggjorde sin uddannelse som Global Business Engineer i 2018, flyttede han til Sønderborg, idet han blev fastansat hos os som Supplier Quality Manager, hvor han til dagligt arbejder med leverandørkvalitet. Jonas trives med tværorganisatoriske projekter, hvor han kan være med til at sætte sit eget præg på løsningen og kan arbejde med kolleger på tværs af LINAK.

 

Apps og cloudløsninger
Helle er uddannet inden for Interaction Design og IT Product Design. Hun har studeret i både Danmark og Sverige, og kommer oprindeligt fra Sønderborg. Helles rejse hos LINAK startede i 2017, hvor hun blev ansat som Digital Product Manager i vores segmenter DESKLINE og HOMELINE, hvor hun i dag arbejder med apps og cloudløsninger.

Praktik, afgangsprojekt og fast job
Mads er uddannet Diplomingeniør i embedded software og kommer oprindeligt fra Sønderjylland. Han startede hos LINAK som praktikant i 2009, hvorefter han skrev sit afgangsprojekt i samarbejde med LINAK. Som færdiguddannet blev han fastansat i Software R&D inden for MEDLINE & CARELINE, og sidder nu som Software Architect i Software R&D i TECHLINE segmentet.

 

Sønderjyde med bred kontaktflade
Nicklas er opvokset i Guderup og har hele sit liv haft LINAK som nær nabo. Han startede på LINAK i et 2-årigt forløb som kontorelev. I løbet af de to år har han både arbejdet i Customer Service og som Disponent, hvor han har haft kontakt til henholdsvis vores datterselskaber og leverandører rundt omkring i verden. Da Nicklas blev færdiguddannet, fortsatte han sin rejse på LINAK, idet han blev fastansat som Disponent i TECHLINE.

Lederen med det gode overblik
Tommy kommer oprindeligt fra Løgumkloster ved Tønder og er uddannet Mekatronikingeniør fra Syddansk Universitet i Sønderborg. Tommys rejse hos LINAK startede som nyuddannet i 2007, hvor han blev ansat som produktansvarlig i DESKLINE. Nogle år senere fik han muligheden for at blive leder for gruppen af produktansvarlige. I dag er Tommy leder for den tekniske afdeling Operations i DESKLINE, hvor han har ansvaret for de produktansvarlige inden for mekanik og elektronik, samt testafdelingen, produktionsteknik og vedligehold.

 

IT eksperten
Yannik er fra Rødekro, men flyttede til Sønderborg, da han begyndte sin uddannelse som IT supporter. Han startede sin karriere hos LINAK i 2015, hvor han blev ansat som IT support elev. Da han afsluttede elevuddannelsen, blev han fastansat hos LINAK som IT System Consultant, hvor han i dag supporterer diverse IT projekter. Yannik er altid klar med et smil og en hjælpende hånd, når IT systemerne driller.

Den ihærdige ingeniør med det gode humør
Henrik kommer oprindeligt fra Kolding. Han har en baggrund som elektriker og er derudover færdiguddannet elektronikingeniør i januar 2020. Han startede sin karriere på LINAK som praktikant i MEDLINE & CARELINE, hvor han fik et indblik i de opgaver, som en Technical Product Manager står overfor. Efter endt uddannelse er han blevet fastansat som Technical Product Manager. Det er i Henriks ånd at kunne forbedre dagen for andre mennesker.

 

Contact LINAK HR

Please do not hesitate to contact LINAK HR, if you have questions about vacancies, hourly paid employment, an internship, or a thesis project.

Subscribe to LINAK news

Stay informed about how actuator technology follows the megatrends of today and meets the global challenges of tomorrow.