Technical Writer

Published: 28 September 2018 Location: Headquarters, Sonderborg, Denmark

 

Technical Writer
Vi søger en dygtig og engageret kollega, som har interesse for faglig formidling, er parat til selvstændigt at tage ansvar og har ambitioner om at gøre en forskel.

I TECHLINE® leverer vi aktuatorløsninger til industrikunder i hele verden, lige fra store globale koncerner til mindre lokale virksomheder. Vores produkter anvendes i mange forskellige applikationer bl.a. i landbrugs- og entreprenørmaskiner, ventilationsanlæg og inden for vedvarende energi, som f.eks. solcelleanlæg og vindmøller.

Det er afgørende for vores succes, at de meget forskellige kunder alle oplever en kompetent service og værdiskabende løsninger til lige netop deres applikation. Derfor er det nødvendigt at sikre at produkt og teknisk viden bringes så tæt på kunden som muligt, og at dine kolleger verden over har viden tilgængeligt 24/7. Så din primære opgave er i tæt samarbejde med teknisk salg, produktion og udvikling, at sikre tilgængeligheden og anvendelsen af teknisk dokumentation både online og på tryk.

Primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejde og vedligeholde teknisk litteratur og dokumentation
  • Udarbejde vores produktgrundbog
  • Deltage i større og mindre produktlanceringer
  • Løbende opfølgning af produktlanceringer – sikre at produkt matcher markedets forventninger
  • Løbende opfølgning i produktlivscyklusen
  • Indsamling markeds- og konkurrentoplysninger

Du:

  • er uddannet ingeniør eller lignende teknisk baggrund
  • har en bred teknisk forståelse for både mekanik, elektronik og software
  • har erfaring med udarbejdelse af teknisk dokumentation
  • er ansvarsbevidst, struktureret og med fokus på detaljer
  • arbejder systematisk, analytisk, har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • er god til at samarbejde og kan begå dig på tværs i organisationen
  • kommunikerer professionelt både skriftligt og mundtligt
  • behersker engelsk i skrift og tale

LINAK = god arbejdsplads × faglige udfordringer2
Vi er markedsledende, sætter kunden i første række og udfordrer status quo. Dette giver os mange spændende faglige udfordringer og vi overvejer altid hvordan vi kan gøre vores arbejde mere effektivt og innovativt. Samtidig prioriterer vi en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, og hvor samarbejde og fleksibilitet er i højsædet.  

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, SBU TECHLINE ® Morten Junker på tlf. 73 15 17 19 eller 24 28 03 71, som du også kommer til at referere til.

Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup,
6430 Nordborg

Contact LINAK HR

Please do not hesitate to contact LINAK HR, if you have questions about vacancies, hourly paid employment, an internship, or a thesis project.