select
 

teknisk chef
kim jepsen

TEKNISK CHEF, LINAK SLOVAKIA S.R.O.,
KIM JEPSEN

“Jeg blev spurgt om, jeg ville tage ned og hjælpe på fabrikken i Slovakiet i et par uger. Da jeg havde været der en uge, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive fast dernede. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg sagde ja til. Det er en spændende udfordring at møde en anden kultur både på og uden for arbejdet.
Kim havde arbejdet hos LINAK i 6 år, da han rejste til Slovakiet. Han havde netop afsluttet en opgave som projektleder på et større kvalitetsprogram, da muligheden bød sig. Men han skulle da lige tænke sig om, før han slog til.

Uddannelse til ægtefællen
“Min kone og jeg havde talt om, at hvis der blev en mulighed for udstationering, så skulle jeg tage den. Men timingen var alligevel lidt skidt. Vi havde lige fundet og købt vores drømmehus på Als. Min kone var også lige kommet godt i gang med en kontoruddannelse i et andet firma. I løbet af en uge havde LINAK dog fået det indrettet sådan, at min kone kunne gennemføre anden del af sin uddannelse på fabrikken i Slovakiet.”

Spændende hverdag
”Det har været rigtig spændende at opleve hverdagen i et andet land. Det var selvfølgelig en udfordring at skulle gennemføre anden halvdel af sin uddannelse i et andet land, men det har været rigtig godt, at min kone også har haft sit at se til. Vi har begge fået rigtig meget ud af det.”

Tilbage til LINAK
“Om kort tid skal jeg tilbage til LINAKs hovedkvarter på Als. Min kone er allerede rejst hjem til Danmark, hvor hun har fået job, der hvor hun startede uddannelsen. Nu glæder jeg mig til at komme i gang med nye udfordringer. Jeg skal arbejde med et projekt omkring kvalitet i produktionen. Men det har været godt at være ude og få nye perspektiver. Sådan er det i LINAK, man har faktisk alle muligheder, hvis man er parat til at tage et initiativ.

 

Sønderborg - hvem sagde udkants- danmark?
Se hvordan Sønderborg- området går mod strømmen…
Det er helt Sønderborgsk
Det er helt sønderborgsk, at Alsion i dag er en realitet. Det er helt sønderborgsk, når…
LINAK On Facebook
LINAK Fanpage on Facebook.

LINAK On LinkedIn
LINAK Company Page On LinkedIn.