select
 
Testimonial Jakob Svennesen

ingeniør
Jakob svennesen

Ingeniør, JAKOB SVENNESEN

“Jeg fik rigtig god støtte og muligheder under min praktiktid i LINAK. Jeg var til en samtale, hvor vi fastlagde en større selvstændig ingeniøropgave, som jeg kunne arbejde med. Samtidig fik jeg flere spændende dagligdagsopgaver ved siden af i det omfang, jeg kunne overkomme det.”
De gode oplevelser i praktiktiden førte først til, at Jakob lavede sin hovedopgave på LINAK, og siden søgte og fik job som ingeniør i MEDLINE & CARELINE divisionen, hvor han arbejder med produktansvar på eksisterende produkter.

Mange døre
“Jeg blev tiltrukket af, at LINAK er en global virksomhed med mange muligheder for at arbejde både med mennesker og teknik. Der er mange døre, man kan vælge i LINAK. I praktiktiden var jeg i DESKLINE®, hvor kvalitetsvurdering i høj grad omfattede det æstetiske indtryk. Nu er jeg i MEDLINE® & CARELINE®, hvor det for alvor handler om ydeevne og sikkerhed.”

Dejligt at forbedre menneskers liv
“Det betyder også noget at vide, at man er med til at lave nogle produkter, der gør en positiv forskel for mennesker. Det er dejligt på den måde at kunne hjælpe med at forbedre folks liv og arbejdsvilkår. Det gælder også LINAKs arbejde for at være en GRØN virksomhed. Det er den vej, man skal tænke, synes jeg. Og det er spændende, at tingene ikke bare skal fungere men også opfylde den slags krav.”

God tone og kultur
Det betød også meget for Jakob, at han lærte omgangsformen og kulturen i LINAK at kende i praktiktiden. Han oplevede allerede dengang, at kvalitet i alle detaljer ligger alle på sinde i LINAK, og at det også betyder, at man stiller krav til hinanden kollegialt. Men han lægger vægt på, at tonen altid er god, og at alle bliver hørt.

Altid mulighed for nye udfordringer
“Her er en nem og fri tone mellem ansatte og ledelse. Man kan ytre sig, og man bliver hørt. Lige sådan hvis man trænger til nye udfordringer, så kan man altid få en samtale. Her er masser af muligheder både for udstationering og udvikling på tværs af funktioner og afdelinger.” 

 

Sønderborg - hvem sagde udkants- danmark?
Se hvordan Sønderborg- området går mod strømmen…
Twitter Updates
Follow LINAK for Updates on Twitter.

LINAK On Facebook
LINAK Fanpage on Facebook.

LINAK On LinkedIn
LINAK Company Page On LinkedIn.